
Støttevinge til høreapparatet
Her finder du støttevinger, der passer til de fleste høreapparater på markedet. Det er vigtigt, at I vælger en støttevinge, der passer til jeres høreapparat. En støttevinge er et supplement for at holde lydslangen på plads, og den er et tilvalg, hvis man oplever, at lydslangen ofte falder ud af øret. Det kan også være værd at overveje, om I har den rigtige størrelse på jeres domer, for små domer kan også gøre, at lydslangen falder ud af øret.
Hvor ofte skal man skifte støttevinge?
Det er sjældent, at I behøver at skifte, men hvis I oplever, at jeres nuværende støttevinge er blevet stiv eller er gået i stykker, kan det være et godt tidspunkt. Et tip er at klippe støttevingen til efter ønsket længde, så sidder den behageligt og holder lydslangen på plads.
























