Historien om høreapparater og høreapparatbatterier
Fra den første øretrompet til elektroniske høreapparater med bittesmå høreapparatbatterier.
Allerede i 1700-tallet blev det første høreapparat opfundet. Men der var lang vej igen, før batterier til høreapparater begyndte at blive brugt. Dengang brugte man blot en tragt, eller såkaldt øretrompet. Der gik lang tid, før høreapparater med tilbehør, voksfiltre og rengøringssæt blev en del af høreapparatets historie.
Hvordan startede udviklingen af høreapparatet?
I slutningen af 1800-tallet blev brugen af øretrompeter stadig mere almindelig. Sammenklappelige koniske øretrompeter blev lavet på bestilling af instrumentmagere. Velkendte modeller i perioden var Townsend Trumpet, lavet af hørepædagogen John Townshend. Det første firma, der begyndte kommerciel produktion af øretrompeten, blev grundlagt af Frederick C. Rein i London i 1800. Rein fremstillede også talerør. Disse hjalp med at forstærke lyden, mens de var mindre end den mere omfangsrige øretrompet. Senere kom der dog mindre og mere fleksible øretrompeter. Rein fik også til opgave at designe en særlig akustisk stol til kongen af Portugal, John VI i 1819. Den bestod af en trone designet med udskårne arme, der så ud som om de åbnede løvens gab. Disse huller fangede lyden, som blev overført til bagsiden af tronen via et rør, og videre ind i kongens øre! Dette er sandsynligvis et af de mest stilfulde høreapparater nogensinde.
I slutningen af 1800-tallet kom det akustiske horn, bestående af et rør, der havde to ender, en kegle til at fange lyden og en mindre til at passe i øret. Mod slutningen af 1800-tallet blev skjulte høreapparater mere og mere populære. Rein lavede mange modeller såsom sit akustiske pandebånd, hvor høreapparatet var smart gemt i håret eller hovedbeklædningen. Det blev produceret i en række forskellige former. I dag er disse juveler populære samlerobjekter. Høreapparater var også gemt i sofaer, tøj og tilbehør. Tendensen gik i retning af større usynlighed for at skjule brugerens handicap for andre.
De første elektriske høreapparater blev designet efter opfindelsen af telefonen og mikrofonen i 1870'erne og 1880'erne. Teknologien i telefonen gjorde det muligt at ændre et akustisk signal. Telefoner kunne styre lydstyrke, frekvens og forvrængning af lyden. Disse evner blev brugt i skabelsen af høreapparaterne.
Det første elektriske høreapparat, kaldet Akouphone, blev bygget af Miller Reese Hutchison i 1898. Han brugte en kulstofsender, så høreapparatet kunne være bærbart. Kulstofsenderen blev brugt til at forstærke lyden ved at bruge et svagt signal og bruge elektrisk strøm til at gøre det til et stærkt signal. En af de første producenter af elektronisk forstærkede høreapparater var Siemens tilbage i 1913. Deres høreapparater var omfangsrige og ikke just bærbare. De var omtrent på størrelse med en tyk bog, og havde en højttaler, der ville blive fastgjort til øret.
Konvertering af tale til elektriske signaler - høreapparatet dukker op
Det første vakuumrør høreapparat blev patenteret af Earl Hanson i 1920. Det blev kaldt Vactuphone og brugte telefonsendere til at konvertere tale til elektriske signaler. Efter at signalet var konverteret, blev det forstærket, da det flyttede til modtageren. Høreapparatet vejede 3,5 kilo, hvilket gjorde det noget bærbart. Marconi i England og Western Electric i USA begyndte at markedsføre disse typer høreapparater i 1923. Der er endnu ingen plads på markedet for os, der sælger høreapparatbatterier.
I løbet af 1920'erne og 1930'erne blev høreapparater med vakuumrør mere succesrige og begyndte at falde i størrelse med bedre teknologi. Det første bærbare høreapparat med halmteknologi blev solgt i England i 1936 og et år senere i Amerika. I 1930'erne begyndte høreapparater at blive populære i den brede offentlighed. Multi i London patenterede det første høreapparat til at bruge automatisk forstærkningskontrol. Det samme firma introducerede en bærbar version i 1948. Militære teknologiske fremskridt, der skete under Anden Verdenskrig, hjalp med udviklingen af høreapparater.
Udviklingen af transistorer i 1948 af Bell Laboratories førte til store forbedringer i høreapparatet. Transistoren blev opfundet af John Bardeen, Walter Brattain og William Shockley. Transistorer blev skabt til at erstatte vakuumrør. De var små, krævede færre høreapparatbatterier og havde mindre forvrængning og blev mindre varme end deres forgængere.
Raytheon fremstillede transistorer og var en af de første virksomheder til at masseproducere transistorer til hele Amerika. Raytheon indså, at deres høreapparat kun var kortsigtet og begyndte at sælge vakuumrøret igen sammen med transistoren In høreapparater for at få længere levetid.
Teknologien med at sætte transistorer i høreapparater med høreapparatbatterier udviklede sig så hurtigt, at den ikke rigtig blev testet nok. Det man senere fandt ud af var, at transistorer ikke kunne modstå fugt. På grund af fugten kunne høreapparatet gå i stykker efter et par uger. For at forhindre dette blev transistoren belagt med en belægning for at beskytte den mod fugt.
Zenith var det første firma, der indså, at problemet med transistorer var kropsvarme. Efter at have nået denne konklusion var de de første til at levere en ny type transistor i 1952, kaldet Microtone Transimatic og Maico Transist i 1954.
Fra begyndelsen af 1960'erne skabte Bell Telephone Laboratories en teknologi til at skabe både tale- og lydsignaler på en computer. På grund af størrelsen af digitale computere var processen med at bringe denne teknologi til høreapparater ekstremt langsom. Audio-talesignalets fremskridt tog også længere tid end selve det elektriske signals længde. For at få den strøm, der kræves til at behandle lyd, krævedes en computer. Dette gjorde det næsten umuligt at forestille sig, at høreapparater kunne laves om til noget, der kunne passe på et øre.
I løbet af 1970'erne blev mikroprocessoren skabt, som var med til at muliggøre miniaturisering af høreapparatet. Derudover udviklede forsker Edgar Villchur såkaldt multi-channel amplitude kompression. Denne teknologi kunne justere lyden, så lyde, der var mere intense, blev svækket, og lyde, der var svage, blev stærkere. Systemet med multi-kanal amplitude kompression ville senere blive brugt som det grundlæggende design for de første høreapparater, der brugte digital teknologi. Høreapparatbatterier begynder nu også at blive et kommercielt produkt.
Seks-kanals høreapparatet er designet og høreapparater kommercialiseres
En anden pioner inden for høreapparater var Daniel Graupe, som udviklede seks-kanals høreapparatet. I 1975 havde seks-kanals høreapparatet digital styring af frekvensen i alle kanaler. De elektroakustiske egenskaber af høreapparaterne kan ændres med et tryk på en knap. Brugeren kunne nemt justere lyden afhængigt af det omgivende miljø.Skabelsen af højhastigheds digital-array-processorer brugt i minicomputere åbnede døren til fremskridt inden for digitale høreapparater. Disse minicomputere kunne behandle lydsignaler med hastigheder svarende til realtid. I 1982 blev det første fuldt digitale høreapparat i realtid skabt på City University of New York. Udstyret omfattede en digital array-processor og en minicomputer. Disse bestod af en FM-radiosender og radiomodtager. Udstyret havde en forbindelse mellem individet gennem en sender på kroppen forbundet med et kabel til øremikrofonen og modtageren.
Det første kommercielle digitale høreapparat blev skabt i 1987 af Nicolet Corporation. Høreapparatet indeholdt en kropsbåret processor, der havde en ledningsforbindelse med et øremonteret og en transducer. Men Nicolet Corporations høreapparat var ikke vellykket, og virksomheden måtte lukke. To år senere, i 1989, blev det behind-the-ear (BTE) digitale høreapparat lanceret. I lang tid har alle høreapparater haft brug for et høreapparatbatteri.
Bell Laboratories udviklede et hybridt digital-analogt høreapparat. Produktet blev solgt til ReSound Corporation. Da høreapparatet blev introduceret på markedet, var det en stor succes. Denne udvikling har bidraget til store ændringer for høreapparatet.
Efter succesen med Resound Corporation begyndte andre virksomheder at producere hybride høreapparater, der omfattede analoge forstærkere, som blev styret digitalt. Der var mange fordele ved disse høreapparater, såsom lagring af parameterindstillinger, indstillinger for forskellige akustiske miljøer og mere avancerede metoder til signalering, som inkluderede multi-kanal kompression.
Den næste milepæl var at skabe et fuldt digitalt høreapparat. Oticon udviklede det første digitale høreapparat i 1995, men det var kun til audiologiske forskningscentre for forskning i digital teknologi inden for akustisk forstærkning. Senso var den første kommercielt succesrige model af et fuldt digitalt høreapparat og blev skabt af Widex i 1996. Efter Senso's succes begyndte Oticon at markedsføre sit eget høreapparat, DigiFocus. Nuværende digitale høreapparater er programmerbare, hvilket gør det muligt at regulere lyden på egen hånd, uden brug af en separat kontrol. Høreapparatet kan nu tilpasse sig afhængigt af det miljø, det befinder sig i og behøver ofte ikke engang en fysisk lydstyrkeknap.
For nylig udviklede Apple et "Made for iPhone høreapparat" (MFI) program, der giver brugere af MFI digitale høreapparater mulighed for at streame telefonopkald, musik og podcasts direkte fra iOS-enheder til høreapparatet.
Udviklingen i salget af høreapparatbatterier har også ændret sig drastisk i de sidste 5-10 år med fremkomsten af e-handel i vores samfund: Hvor høreapparatbatterier tidligere blev solgt på apoteker, sælges omkring halvdelen af alle høreapparatbatterier i Nordeuropa nu via internettet, og naturligvis til en langt lavere pris end tidligere.